Jack
Bruce – rigtig musiker med vilje og hjerte
af Per
Wium, musikjournalist
På denne grå og lidt triste oktober-søndag genlytter jeg ”Songs for a tailor” i anledning af at musikeren og sangskriveren Jack Bruce er død, 71 år gammel.
Nedenfor skriver jeg om et lille udvalg af sangene.
Det
er livgivende at lytte til Bruce' originale og ofte
grænseoverskridende musik. Jeg skiftevis frydes over skønheden og
græder over vemodigheden i musikken.
Hans
sangskrivning, hans basspil og ikke mindst hans vokal gør noget ved
mig.
Never
tell your mother she's out of tune
Allerede
på åbningsnummeret genkalder jeg hvordan benene blev slået væk
under 16-årige Per :-)
En
punchy start med de aktive blæser-riff og den viljestærke bas.Og hvilken fryd da Bruce begynder at synge. Både fordi melodien er stærk og original, og så fordi han synger den med autoritet og indlevelse.
Jeg
kan godt huske at jeg havde CREAM i ørene da jeg købte ”Songs for
a taylor” og måske havde ventet noget andet. Men jeg var – og er
– virkelig begejstret.
Mere....
mere...
Theme
for an imaginary western
Det
er HER, det for alvor sker.
Det
løber mig koldt nedad ryggen ligesom det gjorde dengang.Den smukke og intense melodi, sunget med så meget nerve.
Og samspillet mellem flygel og hammond-orglet (også hørt hos Procol Harum).
Hvis
jeg skal vælge en top ti over sange, der betyder noget i mit liv, er
det her én af dem. I selskab med The Beatles, Frank Zappa, Steve
Winwood, Joni Mitchell....
Ticket
to waterfall
Her
er det igen! Det melodiske, det aktive, det viljestærke.
Og
det slår mig igen-igen hvor god Jack Bruce var til at ”iscenesætte”
sine sange. Det virker som det helt rigtige arrangement og den
ideelle forløsning af en smuk komposition.Bassen f.eks. er (som hos McCartney i The Beatles) ikke bare akkompagnement og bund. Men en kontrapunktisk linje i forhold til melodien.
Weird
of hermiston
”I'm
going to wedding, I'm going to a wedding dressed in black”.
Jeg
mærker hvordan den her musik er den del af min bagage. I højere
grad end jeg egentlig har tænkt igennem de mange år.Det er så smukt og så gribende.
Mit lige-her-og-nu bud på hvorfor det her er så godt og uafviseligt:
Stærke kompositioner (melodier) der lever i smukke harmoni-landskaber og viljestærke arrangementer. Tilsat én af rock'ens smukkeste vokaler.
Reel
musician
Musikeren
PRINCE er - og med god ret – blevet kendt for citatet:
”Reel
music played by reel musicians”.Dette passer bedre på hans kollega Jack Bruce end på de fleste andre i music-business. Vi er så langt fra mainstream, playback og TV-konkurrencer for talenter som vi vist kan komme.
Tak for det!